Problem

Problem

Man kan have mange problemer, små problemer, få problemer, store problemer og en forfærdelig masse andre problemer.

Problemer eksisterer i forskellige omfang – hvad der synes ubetydeligt for nogen kan virke sjældent uoverskueligt for andre. En situation med et barn der har problemer med at snøre sine gummisko virker for de fleste meget reelt og acceptabelt. En situation med en voksen mand eller dame, derimod, der med samme anstrengelse forsøger, at få udført denne opgave kan virke grinagtigt eller vel sagtens sørgeligt. Problemet er imidlertid det samme – derfor må årsagen til beskurens reaktion findes uden for selve problemstillingen. Det er forventeligt, at en voksen person magter en simpel opgave, som det at snøre sine sko for de fleste er. Lad os tage fat i ordet ‘simpel’ – ordet indikerer, at opgaven er indlært og derfor har tilegnet sig en plads som værende ukompliceret i et repitoarer der dækker over menneskelige handlinger. ‘Simpelt’ knytter sig altså til handlingen nærmere end den gør det til problemet. Handlingen er intet problem for mange; hvor problemet gør handlingen umugelig for andre.

Spørgsmålet er så som om der findes små og store problemer, og hvis der gør om de så knytter sig nærmere personen end til situationen.

Knytter et problem sig til situationen vil det alt andet lige indtage den samme størrelse hvorend det måtte indtræffe. Er ønskescenariet at få bundet sine sko vil følelsen af inkompetenthed være den samme upåagtet af alder, bopæl, køn med mere. Formålet, og det dermed følgende behov, bliver ingenlunde dækket i alle tænkelige tilfælde, hvorfor det må forventes at følelsen er den samme.

Vil følelsen af et situationsbestemt problem være den samme uanset hvem der besider denne?

Forstiller man sig en kvinde der, i al hast er på vej til et meget betydningsfuldt møde og forestiller man sig endvidere at denne kvinde er løbet tør for brændstof til dennes befordringsmiddel uden chance for at anskaffe sig altarnativ transport hvorfor hun må se sig strandet hvor hun er, jah; så sider man ganske sikkert med en forestilling om en meget utilfreds, stressfuld og irriteret kvinde.

Forstiller man sig samme situation, med samme kvinde men uden det meget betydsningsfulde møde som egentligt mål, jah; så er billedet et ganske andet. Nok kan hun være irriteret og utilfreds – men hvis intet andet er på hendes program for resten af dagen og desuden er opholdsvejr synes situationen knap så rædselsfuld.

Situationen er den samme men problemet ændrer sig i takt med forventningerne. På samme måde som forventningen til en voksen og dennes succes med at få snøret sine kondisko gør det. Med alder kommer forventning. Det synes derfor plausibelt, at den vokse vil se det som et væsentligt større problem, at denne er ude af stand til at få snøret sine kondisko, end et barn ville gøre det.

Barnet har en forventning om, at færdigheden nok skal finde indpas upåagtet af de manglende egenskaber i specifik situation. Den voksne føler ganske givet et helt anderledes ubehag. Problemet er det samme mens følelsen er forskellig.

Skal et problems størrelse undersøges må man altså bestræbe sig på, at forstå både situationen og mennesket. Virker nogen ligeglade med et problem mens et andet problem optager deres opmærksomhed skal denne skellen nødvendigvis findes i en form for priotering. Objektivt set vil et land ramt af hungersnød virke som et kæmpe problem. Subjektivt, derimod, er en anden snak. Hungersnøden ændrer naturligvis ikke karakter ved skiftet fra objektivt til subjektivt – dog kan prioriteringen ændrer sig. Har konen dekleret, at hun vil skilles, have det halve og begge børn kan hungersnøden som problem pludselig virke ganske ubetydeligt.

Det synes derfor vigtigt, at vi holder for øje hvem der har hvilke problemer, hvornår de har dem og hvorfor. Det synes uhøfligt at dekradere andres problemer. Man må derfor gøre sig nogle tanker omkring situationen, problemet og mennesket.

Er problemet berettiget eller ligger der andre motiver bag?

Reklamer